For ikke så lang tid siden kom dette chatol tilbage til Sønderbygård, hvor det tidligere havde stået. Det var kommet hertil sammen med min tipoldefar Mathias Christian Rahbek i 1861, hvor han var blevet gift med datteren på gården Mette Sønderby. Det siges at chatollet havde han med fra sit barndomshjem på Ahlergård i Borris, men det ved jeg ikke om er rigtigt. Han var godt uddannet og havde både været huslærer og forvalter på Svendsholm i Staby. Efter han overtog Sønderbygård, sad han i sognerådet et par gange og var generelt involveret i flere sogneprojekter, såsom oprettelsen af Borris Aktieplantage og etableringen af Vorgod vandingskanal, så han havde sikkert haft god brug for et sted til papir, blæk og dokumenter. Da deres søn, min oldemors bror Mads Rahbek, døde i 1952, fik hans nevø chatollet med sig til Sjælland, hvor det til sidst stod i præstegården i Maribo, hvor et oldebarn var præst. Denne præst døde i vinter og havde testamenteret chatollet til Sønderbygård, og her står det nu.

Det har fået nogle knubs undervejs i sit omkring 200-årige liv, og jeg er faktisk ikke sikker på at overdelen og underdelen altid har været makkere. Mens underdelen stilmæssigt godt kunne være fra begyndelsen af 1800-tallet, så er stilen mere Jugend på overdelen og der er også en umærkelig forskel i træet på de to dele. Så der er måske mere historie bag møblet, end vi kender – og sikkert heller aldrig kommer til at kende. Sådan er det jo. Til gengæld er jeg begejstret for den fine mulighed for at udstille min lille samling af sølvskeer. Der er simpelthen en ‘knagerække’ specielt til det

For et par år siden fik jeg tilsendt dette billede af en kiste, som engang havde stået på Sønderbygård. Kisten har tilsyneladende tilhørt Hans Hansen, som er en af mine yndlingspersoner fra historien om gården. Han var min tip-tipoldefars yngre bror, født i 1804, og han boede på Sønderbygård hele sit liv – så vidt vi ved – han blev i hvert fald ikke gift. Det siges, at han var spillemand og snedker, og det var de to drenges far måske også. Han hed Hans Christian Hansen (og kom fra Barslund) og der er ligesom noget anderledes ved ham. Han blev gift med datteren på Sønderbygård, men hans svigerfar stod fortsat som gårdejer og husbond i folketællingerne – måske fordi Hans Christian ikke var særlig interesseret i at være bonde? Det var hans sønner heller ikke. Den ældste Mads ville hellere være skolelærer, og da han som 28-årig tog en stilling som biskolelærer ved Grindsted, forsøgte hans mor og morfar at overtale broren Hans til at overtage gården, men det ville han ikke. Han indvilligede dog i at forpagte gården i et par år. Faderen Hans Christian var dog stadig levende (66 år gammel) så det er bemærkelsesværdigt, at hans kone og svigerfar var så opsatte på, at få gården overdraget. Jeg gætter på, at han var blevet syg på en måde, så man ikke længere kunne regne med ham i driften af gården, han kunne fx have fået en hjerneblødning eller blevet dement. Så Hans drev gården, mens Mads var lærer, men heldigvis for Hans blev Mads så forelsket i en ung velhavende gårdmandsdatter, at han ville giftes, og dengang giftede gårdmandsdøtre sig ikke med biskolelærere, så Mads overtog Sønderbygård og blev gårdmand og havde dermed status og økonomi til at blive gift. Hans blev boende og havde måske sine private ejendele i denne kiste, som han måske ovenikøbet selv havde bygget som 18-årig (årstallet henviser typisk til det år, man har fået møblet) og måske med hjælp fra sin far?

Den ene er en blog, hvor jeg i perioden 2015 til 2021 skrev om femisme, seksualitet, identitet og køn. Den hedder “Et feministisk blik”. Selvom den har ligget stille et stykke tid er den bestemt stadig værd at læse

Link til bloggen: Dit websted ‹ Et feministisk blik — WordPress.com

Den anden blog er en udløber af det bachelorprojekt jeg afsluttede min læreruddannelse med i 2017. Projektet handlede om hvorvidt og hvordan, man kan inddrage porno som emne i seksualundervisningen i folkekolen. Konklusionen blev overvejende, at det kan man ikke (inddrage emnet altså) og netop derfor følte jeg, at emnet burde behandles yderliger,e og derfor skrev jeg efterfølgende projektet om til et debatoplæg. Debatoplægget fungerede imidlertid ikke som manuskript, og derfor har jeg brudt det op i mindre blogindlæg, som jeg udgiver på bloggen: “Debatoplæg”

Link til bloggen: Dit websted ‹ Debatoplæg — WordPress.com

Dette billede er taget samme dag som billedet side 80 i “Samme himmel, samme jord”. Begge fotos kan findes på “Danmark set fra luften” og her står at de er fra 1956. Det er nok mest korrekt – dateringen i bogen er efter familiemedlemmers hukommelse, hvor man mente at bilen i gårdspladsen tilhørte min farfars fætter, og at han i 1953 lavede el-installationer i huset. Men ellers er dette billede, hvor man ser Havsøgård i forgrunden, også et rigtig fint billede med en flot udsigt ud over ådalen.

Hvis man vil se billedet i en bedre gengivelse så gå til: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=17&lat=55.94828068441132&lng=8.647908568382265